FAGFORENING OG A-KASSE ÉT STED
Saml fagforening og A-kasse ét sted – se mulighederne her
Saml fagforening og A-kasse ét sted – se mulighederne her
En fagforening er en privat organisation, der har til formål at sikre de bedste mulige arbejdsvilkår for dets medlemmer. Fagforeningens medlemmer består af lønmodtagere fra enten ét eller flere fag eller erhverv. Fagforeningerne ejes af medlemmerne og derfor jo flere medlemmer, desto stærkere vil fagforeningen stå i forhold til en arbejdsgiver.
Fagforeningerne er til for, at du som ansat bliver retfærdigt behandlet på din arbejdsplads. Får du ikke udbetalt løn, bliver du snydt for tillæg eller feriepenge, opsiges du uden berettiget grundlag, eller føler du dig uacceptabelt behandlet, så står fagforeningen klar ved din side til at kæmpe for din sag.
Derudover er det fagforeningerne, der i samråd med arbejdsgiverne forhandler overenskomster, der bl.a. vedrører løn, overarbejde, arbejdstider og regler i forbindelse med barsel, ferie og sygdom. Det betyder, at du som ansat kan føle dig tryg og vide, at der er stor fokus på, at du får så gode arbejdsforhold som muligt.
Er du uden job og medlem i en fagforening, tilbyder fagforeningen også at hjælpe både i forbindelse med jobsøgningen og inden ansættelsen finder sted.
Hos størstedelen af alle fagforeninger har du mulighed for at få a-kasse inkluderet i dit medlemskab. Det betyder at skulle du blive ledig, så er du, hvis du har betalt kontingent til a-kassen i et år, økonomisk sikret i den tid, du er uden arbejde – dog maksimalt to år ad gangen.
Forskellige fagforeninger tilbyder også individuelle medlemstilbud, heriblandt kurser der kan være med til at styrke og udvikle ens kompetencer.
Som nævnt tidligere kan fagforeninger bestå af lønmodtagere fra ét eller flere fagområder. Nogle fagforeninger optager alle, der ønsker at blive medlem, mens andre kun optager lønmodtagere fra en bestemt faggruppe. Det kan derfor give god mening at undersøge hvilke(n) branche(r) de forskellige fagforeninger er knyttet til, så du kan vælge den fagforening, der har bedst kendskab til din branche.
Er du studerende vil du hos størstedelen af fagforeningerne kunne få gratis medlemskab. Med et medlemskab som studerende får du både a-kasse og fagforening uden at skulle betale en krone. Tilmelder du dig senest et år inden, du færdiggør din uddannelse, opnår du retten til at modtage dagpenge allerede første dag efter endt uddannelse, hvis du altså ender med at gå ledig. Udover gratis a-kasse og fagforening, så vil du også alt efter den givne fagforening få adgang til forskellige fordele. F.eks. er der flere af fagforeninger, der værner meget om det gode studieliv og har stor fokus på, at den enkelte studerende trives og får de nødvendige redskaber, der skal til for at komme godt igennem studiet.
Der er ingen krav om, at man skal være medlem af en fagforening eller en a-kasse for den sags skyld. Dog anbefales det altid, at man er melder sig ind i begge dele. Som beskrevet tidligere er det fagforeningerne, der forhandler overenskomster med arbejdsgiverne. En ting, der forhandles om, er f.eks. mindsteløn. I Danmark er der ingen lovbestemt mindsteløn, men grundet fagforeningerne har ansatte krav til en mindsteløn. Mindstelønnen er altså et eksempel på en de goder, som ansatte, uanset og de er medlem eller ej, nyder godt af på bekostning af det arbejde, som fagforeningerne udfører. Med et medlemskab i en fagforening viser man derfor samtidig, at man både værdsætter og bakker om det store arbejde, som fagforeningerne udfører.
Er du på udkig efter en a-kasse og fagforening, gør du klogt i at vælge et sted, hvor de kender til dit erhverv. Her kan du altid hente hjælp til alt fra tjek af lønsedler til klage over arbejdsvilkår. En a-kasse er en arbejdsløshedskasse, som udbetaler penge til dig, hvis du mister dit job. A-kasse og fagforening er to rigtig gode ting at være medlem af, da det er en form for et sikkerhedsnet, der sikrer, at du har en vis indkomst – også hvis du skulle miste dit job.
Det er rigtig værdifuldt at være medlem af både en fagforening og a-kasse, da vi alle kan stå i en situationer, hvor vi enten har mistet jobbet eller har behov for hjælp til at køre en sag mod arbejdsgiver eller blot søge hjælp til andre spørgsmål i forbindelse med arbejdsgiverforhold.
Det er ikke alle steder, hvor du kan få fagforening og akasse i én og samme pakke. Men det er dog langt størstedelen, hvor du kan, og her er der rigtig gode penge at spare. Ud over at der er penge sparet ved at vælge samme sted, har du også en vished om, at de to instanser arbejder sammen og kender til dine forhold. Har du valgt en fagforening det ene sted, er det ikke sikkert, at din a-kasse er lige så forstående for dine forhold. Det er ikke et krav at blive medlem af hverken en fagforening eller en a-kasse. Men står du en dag uden arbejde, eller føler du dig uretfærdigt behandlet på jobbet, så har du ingen at gå til. I så fald koster det dyrt at søge rådgivning.
Med en akasse giver det sig selv, hvad du kan få hjælp til. Mister du jobbet, og har du været medlem af din akasse i minimum ét år, har du optjent retten til at modtage dagpenge. En fagforening er dog en anden sag. For der er rigtig mange ting, du kan få hjælp til, hvis du ønsker det. Det kan fx være arbejdstider, arbejdsskader, sygdom, ferie, løn og meget andet. Når du er betalende medlem af en fagforening, kan du til enhver tid rette henvendelse og få rådgivning.
Det er dog langt fra alle, der benytter sig af retten. Får du ikke den løn, du har krav på, modtager du ikke løn under sygdom, eller er du blevet fyret i forbindelse med barsel? Henvend dig til din fagforening og få dem til at hjælpe dig. Det er det, du betaler dem for.